L 40

Om supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ. (Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.).

Type
Lovforslag
Samling
2024-25
Status
Stadfæstet
Lovnummer
1467 (10. december 2024)

Resumé

Forslaget skal implementere skovrydningsforordningen, herunder regler om tilsyn, gebyr og konfiskation. Formålet med skovrydningsforordningen er at minimere EU’s bidrag til den globale skovrydning og skovforringelse og at reducere EU’s bidrag til drivhusgasemissioner og det globale tab af biodiversitet. Skovrydningsforordningen stiller en række krav til erhvervsdrivende, der handler med visse afledte produkter fra hhv. kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja og træ. Forordningen forpligter bl.a. de omfattede virksomheder til at sikre, at de produkter, som er omfattet af forordningen, er produceret på arealer, hvor der efter den 31. december 2020 ikke er sket skovrydning eller skovforringelse verden over.

Afstemninger

28. november 2024Endelig vedtagelse3. behandling