L 119 A

Om forskellige forbrugsafgifter.

Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter. (Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak og justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker).

Type
Lovforslag
Samling
2023-24
Status
Stadfæstet
Lovnummer
331 (9. april 2024)

Resumé

Der foreslås med lovforslaget afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Med aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023 er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet enige om bl.a. at forhøje afgifterne på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse disse produkters tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter. Afgiftsforhøjelsen foreslås gennemført med lovforslaget. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2024.

Afstemninger

4. april 2024Endelig vedtagelse3. behandling