B 121
Om iværksættelse af en granskningskommission om Samsamsagen.
Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en granskningskommission om Samsamsagen.
- Type
- Beslutningsforslag
- Samling
- 2022-23 (2. samling)
- Status
- 2. beh./Forkastet
Resumé
Med beslutningsforslaget ønskes det, at Folketinget nedsætter en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen. Beslutningsforslaget er fremsat af Udvalget for Forretningsordenen i en betænkning og indstilling om Granskningsudvalgets forundersøgelse af Samsamsagen. Formålet med fremsættelsen var at sikre, at spørgsmålet om nedsættelse af en granskningskommission kunne blive forhandlet af Folketinget i en situation, hvor medlemmer af Granskningsudvalget, der repræsenterede mindst en tredjedel af Folketinget, ønskede en granskningskommission nedsat, mens et mindst tilsvarende mindretal modsatte sig dette ønske, jf. forretningsordenens § 64, stk. 1, 2. pkt., og § 65, stk. 2. Fremsættelsen kunne således ikke tages som udtryk for, at Udvalget for Forretningsordenen eller et flertal i udvalget nødvendigvis støttede forslagets indhold.