L 120

Om ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte om natten.

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten).

Type
Lovforslag
Samling
2022-23 (2. samling)
Status
Stadfæstet
Lovnummer
752 (13. juni 2023)

Resumé

Forslaget sikrer, at alle borgere - uanset alder - som modtager et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, får ret til overvågning og støtte om natten. Forslaget ophæver dermed den nuværende aldersgrænse på 23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år, så tilskuddet fremadrettet skal betales til alle borgere, hvis betingelserne i servicelovens § 95, stk. 4, i øvrigt er opfyldt. Forslaget ændrer desuden bestemmelsen om, at den unges forældre ikke må ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten, så dette fremadrettet gælder borgerens nærtstående, som ikke må blive ansat til at udføre opgaven med overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Afstemninger

1. juni 2023Endelig vedtagelse3. behandling