L 234

Om overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand.

Forslag til lov om ændring af epidemiloven. (Overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand).

Type
Lovforslag
Samling
2020-21
Status
Stadfæstet
Lovnummer
1441 (29. juni 2021)

Resumé

Lovforslaget handler om at give myndighederne, herunder Statens Serum Institut og kommunerne, værktøjer, der kan bidrage til den styrkede indsats vedrørende smitteopsporing. Det foreslås, at myndighederne, herunder Statens Serum Institut og kommunerne, får mulighed for at anvende spildevandsovervågning som led i smitteopsporingen af SARS-CoV-2, idet studier indikerer, at det via spildevandsovervågning og undersøgelser af mængden af for eksempel SARS-CoV-2 i spildevand er muligt at anslå forekomsten af virus i samfundet. Der skal ske de nødvendige tilpasninger af epidemiloven med henblik på at sikre dels et klart grundlag for, at spildevandsforsyningsselskaberne kan deltage i smitteopsporing og smitteovervågning via spildevand, forudsat at selskaberne får omkostningerne hertil refunderet, dels at Statens Serum Institut og kommunalbestyrelserne får hjemmel til at påbyde selskaberne at bistå og medvirke. Forslaget sikrer desuden klar hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning af spildevand med inddragelse af eksterne parter, herunder bl.a. spildevandsforsyningsselskaber, med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Denne overvågning vil kunne iværksættes parallelt med øvrige statslige initiativer på området. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2021.

Afstemninger

24. juni 2021Endelig vedtagelse3. behandling