V 41
Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af redegørelsen om klimaeffekter.
Folketinget understreger, at den grønne omstilling og 70 pct.-målet skal nås på en økonomisk ansvarlig måde, hvor Danmark skal være i front med at udvikle nye, grønne teknologier, der kan omsættes til eksport og arbejdspladser. Folketinget minder derfor om Klimaaftalen fra juni 2020, der efterlyser en national strategi for CO2-fangst, CCU og power-to-X. For nylig udgav en samlet gruppe af 18 danske virksomheder og organisationer en power-to-X-rapport med en klar anbefaling om, at der allerede i 2021 skal afholdes et udbud, der støtter de første fyrtårnsprojekter inden for power-to-X-produktion. Folketinget støtter dette ønske og beklager derfor regeringens nølen. Det haster med en konkret strategi, hvis disse nye teknologier skal bidrage til CO2-reduktioner i 2030 og dermed sikre nye danske vækstmuligheder. At få disse teknologier op i industriel skala tager tid, koster investeringer og kræver markedsopbygning. Folketinget efterlyser derfor, at der hurtigt fremlægges en klar strategi for power-to-X og CCS/CCU.
- Type
- Forslag til vedtagelse
- Samling
- 2020-21
- Status
- Forkastet