B 32

Om brug af Schengeninformationssystemet for henholdsvis ind-og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde samt i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EU) nr. 2018/1861 og nr. 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Type
Beslutningsforslag
Samling
2018-19 (1. samling)
Status
2. beh/Vedtaget

Resumé

Med folketingsbeslutningen kan regeringen på Danmarks vegne tilslutte sig tre EU-forordninger vedrørende Schengeninformationssystemet på mellemstatsligt grundlag. Forslagene omhandler oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med ind- og udrejsekontrol i EU, politi- og strafferetligt samarbejde og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU. Forordningerne er omfattet af det danske retsforbehold, men da forordningerne udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden 6 måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret.

Afstemninger

29. januar 2019Endelig vedtagelse2. (sidste) behandling