V 1

Om statsministerens åbningsredegørelse.

Folketinget konstaterer, at Danmark står på et stærkt økonomisk fundament i en ellers usikker tid. Regeringen vil mindske uligheden, investere i velfærdssamfundet, grøn omstilling og forsvar, styrke konkurrenceevnen og øge danskernes økonomiske råderum. Kongeriget Danmark skal bygge på et ligeværdigt samarbejde mellem de tre lande, som etablerer stærke internationale alliancer og partnerskaber, som sikrer fred, sikkerhed og stabilitet. Folketinget konstaterer, at klima, natur og drikkevand skal beskyttes, dyrevelfærd forbedres og folkeskolen løftes markant. Danskernes økonomiske tryghed styrkes med 1.000 kr. ekstra om måneden til folkepensionister med mindst, styrket Arnepension, udvidet boligstøtte til studerende, gratis tandpleje samt en halvering af momsen på mad og ingen moms på frugt og grønt. Regeringen vil styrke erhvervslivets rammevilkår til gavn for jobskabelse og iværksætteri. Folketinget konstaterer, at flere skal have mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet og Danmark skal kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Folketinget vil søge brede løsninger, der øger sammenhængskraften i hele Danmark.

Type
Forslag til vedtagelse
Samling
2026-27
Status
Vedtaget

Afstemninger

8. oktober 2026Forslag til vedtagelseBehandling