L 116

Om konsekvenser som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område).

Type
Lovforslag
Samling
2024-25
Status
Stadfæstet
Lovnummer
203 (25. februar 2025)

Resumé

Lovforslaget har til formål at fremme muligheden for at sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administrationen på By-, Land- og Kirkeministeriets område. Det foreslås, at beføjelsen til at fremsætte indsigelser mod kommuneplanlægning overgår fra ministeren for byer og landdistrikter til de enkelte sektorministre. Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort skal udgå fra nationale interesser i kommuneplanlægningen. Samtidig vil ministerens pligt til at fremsætte indsigelser mod lokalplaner i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne ophæves. Derudover tilpasses det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning, og grundejerforeninger undtages fra krav om tilladelse ved erhvervelse af ubebyggede fællesarealer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2025.

Afstemninger

20. februar 2025Endelig vedtagelse3. behandling